onsdag den 5. november 2014

80'er kassen # 12


80'erkassen # 12

Rydder op - finder BALLERUP BOULEVARD papirer.
Her et brev fra Birgitte Price, hun skriver pænt om BB. Den anden film hun omtaler "Manden i Mørket" var oprindeligt et manuskript til min afgangsfilm fra Filmskolen. Men 3 dage før vi skulle aflevere vores manuskript, fik jeg kolde fødder. "MIM"manuskriptet var for stort, for svært og for dyrt - som afgangsfilm.
Jeg satte mig foran maskinen og arbejdede nat og dag.  Jeg løb ud til skolen og nåede lige at aflevere inden deadline klokken 12. Sådan blev manuskriptet til filmen "I LIGE LINIE" til. En lang rus.
Manuskriptet til "Manden i Mørket" blev aldrig til film. Jeg kunne ikke få manuskriptet til at falde på plads. Sådan er det nogen gange, lige meget hvilken medicin manuskriptdoktoren ordinerer, ligger patienten stadig syg og slatten i sin seng.